Sådan udvælges vinene

Vinradar scanner 36.130 vine hos 16 danske og europæiske forhandlere tre gange dagligt. Af dem har 10.120 en anmelderscore, og 5 % af dem kommer med på forsiden. Denne side forklarer præcis hvorfor, så du kan efterprøve udvælgelsen i stedet for at tage vores ord for den.

Hvilke forhandlere, og hvornår sidst

Seneste gennemførte scanning pr. forhandler — hentet direkte fra scanningsloggen, ikke skrevet af i hånden. Fejler en scanning, bliver datoen stående, og priser fra den forhandler kan være forældede. Det skal kunne ses her, ikke kun i vores egne logfiler.

Vine tælles pr. forhandler, før dubletter renses fra — samme flaske kan stå flere gange i samme butiks katalog. Summen er derfor lidt højere end scanningstallet øverst på siden. Hvor mange fund den enkelte forhandler giver, viser vi bevidst ikke: det ville være en rangliste over forhandlere, og den slags laver vi ikke.

Trin 1: Scoren korrigeres, før den bruges til noget

Et 95-tal fra én anmelder er ikke det samme som et 95-tal fra en anden. Vi har målt forskellen på tusindvis af vine, som flere anmeldere har bedømt, og trækker den fra, før vinen vurderes. En Suckling-score i Bourgogne får 3,5 point fratrukket, i Piemonte kun et halvt.

Vi kompenserer aldrig opad. En streng anmelder får ikke lagt point til, for så ville vi ikke længere måle, hvad anmelderne rent faktisk skrev. Hele korrektionstabellen og målingerne bag ligger på Anmelder-barometeret.

Trin 2: Den korrigerede score skal stå mål med prisen

Der er ikke ét cut-off, men et glidende prisloft. Tallene herunder er de ankre, motoren bruger lige nu:

Mellem ankrene interpoleres der lineært. En vin med korrigeret score 95,8 får altså ikke 95-loftet på 250 kr, men 250 + 0,8 × (400 − 250) = 370 kr. Uden det ville ét points korrektion kunne halvere en vins prisloft, og så ville udvælgelsen afhænge mere af afrunding end af kvalitet.

Champagne har sine egne tærskler

Premium-Champagne findes sjældent under 300 kr herhjemme, selv på tilbud. Med den almindelige tabel ville stort set al kvalitets-Champagne falde ud, så her er der cirka halvtreds procent mere plads, og bundgrænsen går ned til 92 point.

Hverdagsfund

Et lag under hovedtærsklen til de vine, der ikke er benchmarks, men er billige nok til at det ikke gør noget. Siden 10. august 2026 er nøglen den korrigerede score — samme princip som resten af udvælgelsen. Før gjaldt råscoren, og en enkelt generøs anmelders 91-tal kunne åbne døren; det kan det ikke længere.

Hverdagsfund sendes ikke ud i Radarbrevet. De findes kun på sitet, under filteret af samme navn.

Trin 3: Værn mod enkeltstående lovprisninger

Har en vin flere anmeldere, skal gennemsnittet af deres korrigerede scores ligge inden for 2.0 point af den højeste. Er der længere ned til de øvrige, kommer vinen ikke med, uanset hvor højt den bedste score er.

Grunden er en skævhed, der er nem at overse: jo flere anmeldere der har smagt en vin, jo højere bliver dens bedste score helt af sig selv. Med to anmeldere er den bedste score i gennemsnit knap ét point over gennemsnittet, med seks er den næsten to. Uden værnet ville de mest omtalte vine se bedre ud end de er, alene fordi de er omtalte. Vine med kun én anmelder passerer altid — der er ingen uenighed at måle med kun én stemme.

Hvorfor lige 93 point?

Tærsklen begyndte som en fornemmelse, og den blev efterprøvet i juli 2026. Fem uafhængige analyser anbefalede at sænke den til 91 eller 92 for at få flere vine med. Vi målte, hvad det ville koste og give, og svaret var overraskende: en sænkning ville kun tilføje omkring fire vine.

Forklaringen er, at det bindende led ikke er pointkravet, men prisloftet. Af de billige vine i 91-92-laget havde de fleste kun én anmelder, og markedets medianpris for det pointniveau ligger alligevel langt over vores lofter. Så i stedet for at sænke tærsklen hævede vi hverdagslofterne, hvilket tog det lag fra 12 til omkring 35 vine, og indførte værnet mod enkeltstående lovprisninger.

Metodens svageste punkt, og hvad vi har målt om det

Vi udtrækker anmelderpoint fra forhandlernes egne produktsider. Forhandleren vælger, hvilke tal der vises, og har en åbenlys interesse i at vise de høje. Vi måler altså citerede point, ikke afgivne point — og fraværet af en score betyder ikke, at anmelderen ikke har smagt vinen.

Det kan vi teste, fordi den samme vin ofte findes hos flere forhandlere. Kender den ene en score, som den anden ikke viser, kan vi spørge: er den udeladte score lavere? Svaret er ja, og det er ikke tilfældigt:

Men vi sætter ikke tal på skævheden, og det er der en grund til. Af 14.697 vin-årgange i scanningen findes kun 214 hos to eller flere forhandlere, og begrænset til de anmeldere, vi faktisk bruger, er der 59 udeladte scores tilbage — næsten alle fra én forhandler. Det er nok til at fastslå, at udeladelse ikke er tilfældig, men for tyndt til at sige hvor meget det forskyder generøsitets-korrektionen.

Vi kører målingen igen, efterhånden som scanningen vokser. Indtil da står den her som det, den er: et kendt forbehold, vi selv har fundet og målt, frem for et, vi har ladet være med at nævne.

Hvor årgangsvurderingerne kommer fra

Årgangstallene er Vinradars egne, men de er ikke gættet. Hver region er forankret i to offentliggjorte årgangsskemaer — Wine Enthusiasts og Wine Spectators — som begge bruger 100-points-skalaen.

Grunden til at vi bruger to er, at de kan være markant uenige. Mosel 2021 får 98 hos Wine Enthusiast og 90 hos Wine Spectator: deres højeste mod deres laveste, på samme årgang. Chianti Classico 2021 får 92 hos den ene og 98 hos den anden. Når de er så langt fra hinanden, kan man ikke vælge én kilde og kalde det et facit.

Når de to ligger langt fra hinanden, er midtværdien dog bare en gætning midt imellem. Derfor bruger vi et tredje skema som dommer: Wine Scholar Guilds, som er frit tilgængeligt og udgives af en uddannelsesinstitution uden bindinger til vinhandel. Det bruger en femstjerneskala, ikke 100 point, så vi omregner ikke — vi sammenligner placering: ligger årgangen højt eller lavt inden for skemaets egen spredning?

Det fandt blandt andet en rækkefølgefejl, de to første skemaer ikke kunne afgøre. Vi havde Southern Rhône 2021 over 2014. Wine Enthusiast sagde 93 for 2021, Wine Spectator sagde 88, og gennemsnittet på 90 var en gætning. Det tredje skema giver 2021 halvanden stjerne af fem — områdets svageste årgang i hele deres tabel. De to år er nu byttet om.

Tredjeparten oplyser, den bestemmer ikke. Står én kilde alene mod de to andre, følger vi de to.

Vi gennemgik alle tabeller den 27. juli 2026, og det var nødvendigt. Rioja 2014 stod som vores højeste årgang med 95; de to skemaer giver 85 og 89. Southern Rhône 2020 stod som tabellens bedste; begge skemaer peger på 2016 i stedet. Central Otago 2022 stod som den dårligste årgang og er i virkeligheden blandt de bedste.

Beskrivelsen af den enkelte årgang — vejret, høsten, vinenes karakter — bygger på samme kilde som tallet. Det er ikke tilfældigt: da vi gennemgik tabellerne, viste det sig, at de gamle beskrivelser var skrevet mod de gamle, forkerte tal. Rioja 2018 var rettet ned til 88 point, mens teksten stadig kaldte årgangen fremragende. Southern Rhône 2020 var rettet til 93, mens teksten kaldte den en af de største i en generation.

Vi slettede alle 96 gamle beskrivelser og har skrevet dem om for de regioner, hvor vi har en kilde til både tal og forhold. Resten står uden beskrivelse, indtil vi har et grundlag. Vi gengiver forholdene — vejr, udbytte, høsttidspunkt — ikke kildernes formuleringer.

Årgangsvurderinger er estimater, ikke facit. En dygtig producent laver fremragende vin i et svært år, og en middelmådig laver skuffende vin i et stort. Tallet beskriver forholdene, ikke flasken.

De nyeste årgange hviler på tyndere grund

Wine Spectators skemaer stopper ved 2023. For årgang 2024 og frem findes altså kun det ene af vores to hovedskemaer, og de 26 tabeller, der har en sådan række, bygger derfor på Wine Enthusiast suppleret med Wine Scholar Guild — ikke på de to 100-points-skemaer, vi ellers kræver.

Vi har efterprøvet dem med samme placeringstest, som vi bruger til at bryde uenighed, og de holder. Men grundlaget er smallere end for de øvrige årgange, og det bør man vide, når man kigger på en helt ung flaske.

Vi har set, hvad der sker, når det ikke bliver sagt: Bourgogne rød 2024 stod hos os med beskrivelsen «generøs frugt, moderat struktur». Wine Scholar Guild giver samme årgang halvanden stjerne af fem — bunden af hele deres tabel tilbage til 2000 — efter en våd sæson med uafbrudt sygdomspres, hvor udbyttet nogle steder faldt til en fjerdedel. Teksten var ikke hentet fra en kilde. Den er skiftet ud, og tallet er efterprøvet.

Hvem står bag

Vinradar drives af Morten Tandrup som et enmandsprojekt ved siden af et fuldtidsarbejde. Der er ingen redaktion og ingen investorer bag.

Jeg smager ikke vinene og anmelder dem ikke. Det, jeg gør, er at måle: hvad koster flasken hos tolv forhandlere, hvad har den kostet før, og hvor generøst bedømmer den enkelte anmelder sammenlignet med sine kolleger. Metoden ovenfor er skrevet ned, fordi den skal kunne efterprøves, også når den er ubelejlig for mig. Afsnittet om metodens svageste punkt står der af samme grund.

Spørgsmål, fejl og indsigelser er velkomne på kontakt@vinradar.dk. Finder du en pris eller et link, der ikke passer, er der en meldeknap på hver enkelt vinside.

Hvor der bruges kunstig intelligens, og hvor der ikke gør

En del af teksten på sitet er skrevet af en sprogmodel, og det bør du vide, når du læser den. Her står præcis hvad den rører ved.

Sprogmodellen skriver: den korte sætning om producentens ry, sætningen om årgangens forhold, samt opslag af region, druesort og drikkevindue for vine, hvor forhandleren ikke oplyser det. Den udpeger også de vine, der får mærket ⭐ TOPVALG.

Sprogmodellen rører ikke: anmelderpoint, priser, prishistorik eller udvælgelsen. Point hentes fra anmelderne selv, priser skrabes fra forhandlernes egne produktsider, og afgørelsen af om en vin kommer med på listen, træffes af tærsklerne i trin 1 til 3 ovenfor. Det er almindelig kode, og den regner ens hver gang. Modellen får udtrykkeligt besked på aldrig at angive en score.

Derfor kan en sprogmodel hverken løfte en vin ind på listen eller holde den ude. Den kan give den en ekstra linje tekst, og den kan fremhæve den blandt dem, der allerede har kvalificeret sig.

Hvad vi ikke gør

• Vi tager ikke betaling for at komme med på listen. Annoncelinks giver kommission hos enkelte forhandlere, men påvirker hverken udvælgelse eller rækkefølge.
• Vi lægger ikke point til strenge anmeldere.
• Vi gengiver ikke anmeldernes tekster. Kun tallet og navnet, med kildeangivelse.
• Vi opfinder ikke scores. Har en vin ingen bedømmelse fra en af de anmeldere, vi følger, kan den ikke kvalificere sig — uanset hvor god den måtte være.

Se også Anmelder-barometeret — målingen bag korrektionen i trin 1, Årgangs-arbitragen — prissætter markedet overhovedet årgangskvalitet, og Værdi-kortet.